tirsdag den 22. maj 2012

Herregårdskage!

Så skulle der endnu en gang bages kage til praktikstedet. Valget faldet på en herregårdskage, og for en gangs skyld tvivlede jeg på, om den var blevet god nok, for bunden blev ikke så tyk, som jeg havde håbet på. Jeg var derfor nødt til at at smage på kagen, for om den var spiselig. Jeg nåede ikke at tage et billede af kagen inden jeg skar af den, for jeg havde opgivet på forhånd. Men utroligt nok var den blevet rigtig god, så derfor blev jeg nødt til at tage billedet efter min prøvesmagningen :)


Herregårdskage
16-20 pers.

400 g hvedemel
250 g smør/margarine
300 g sukker
3 æggeblommer
1 tsk. bagepulver
Ca. 2½ dl mælk

Topping:
3 æggehvider
250 g flormelis
125 g kokosmel

1. Blødgær smørret og rør det godt sammen med sukker til det er hvidt.

2. Rør æggeblommerne i én ad gangen. Sigt hvedemel og bagepulver i smørblandingen og rør det sammen med mælk.

3. Kom dejen i en smurt bradepande og bag kagen ca. 15 min. ved 200°C midt i en forvarmet ovn (varmluft 180°C).

4. Pisk æggehviderne stive og rør flormelis og kokosmel i. Smør toppingen ud på kagen og sæt den tilbage i ovnen. Bag kagen ca. 20 min. ved 150°C (varmluft 135°).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar